qualifi.dk

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Error: GD2 library does not support JPG!

Bach

Udskriv

Bach rækker mod himlen

Vores Bach højttaler er en speciel genopdaget konstruktion. Som så mange andre fremragende ting er enkelheden faktisk hemmeligheden.

Bach kabinettet er en speciel variant af en TQWT (Tapered Quarter Wave Tube), den består af et langt konisk horn, med en fold i bunden og hornåbningen vendt opad. Højtalerenheden er placeret i en ganske bestemt afstand fra den lukkede ende af hornet. Standard Bach højttaleren (Bach-7) er monteret med Markaudio Alpair 7 enheden.

Kabinettet giver nogle helt unikke egenskaber, som får nogen af os til at betragte denne model som vores favorit. Lyden fylder rummet på en hel speciel måde, bassen er utrolig åben og præcis. Det tredimensionale lydbillede og detaljerigdommen overgås ikke af ret mange konstruktioner uafhængig af pris. Mange har sammenlignet lyden fra denne type kabinet med et såkaldt Open Baffle, der har en stor fanskare af musikelskere på grund af det meget åbne og uanstrengte lydbillede.

Bach kabinettet bruger lytterummet aktivt, for at få det bedste resultat, skal Bach placeres i et hjørne eller i hvertfald op imod en bagvæg. Hjørnet eller væggen bruges simpelthen som afslutning på hornet. Der er lidt modstridende opfattelser af, hvorfor denne konstruktion egentlig lyder bedre end computersimuleringer indikerer. Den mest sandsynlige forklaring er, at den opadvendte hornåbning sætter rummets vertikale resonanser i sving på en anderledes måde end andre konstruktioner. Det faktum at bassen sendes op mod loftet gør også at der er “mere plads” til den, gulvet er jo ofte i almindelige stuer temmelig fyldt med alt muligt, der stopper de dybe toner.

Konstruktionen blev genopdaget i 2005 af Terry Cain, en møbelsnedker i USA med interesse for højttaler-konstruktion, og fik hurtigt øgenavnet BIB (Bigger is Better), man kan læse mere om hans første opdagelser her... samt den efterfølgende omfattende diskussion her..., diskussionen har iøvrigt kørt i mere end 4½ år nu, med stadig nye ideer og input.

Vi faldt over denne konstruktion, byggede nogle test versioner, og da vi så også fandt Markaudios Alpair 7 fuldtoneenhed, som giver rigtig flot lyd i denne type kabinet, så var vi solgt. Vi måtte simpelthen få et produkt baseret på denne konstruktion på markedet.

Enkelheden i konstruktionen er overvældende, selve afstemningen så et balanceret lydbillede opnås - udføres med dæmpning af hornets lukkede ende, området bag ved enheden og i selve bøjningen i bunden. Vores samarbejdspartner Scott Lindgren fra Woden design har hjulpet os med at forstå, hvordan vi trimmer konstruktionen til maksimal ydeevne.

Bach kan forsynes med forskellige versioner af et såkaldt “baffle” til montage af selve enheden. Det større baffle forhindrer dels at visse frekvensområder kortslutter rent akustisk rundt om kabinettet, samt afhjælpe diffraktionen rundt om et smalt kabinet.

Prøv selv, med et par Bach højttalere vil du med en passende god forstærker høre detaljer, du garanteret aldrig før har hørt, på dine optagelser. Men også lige en advarsel, du kunne gå hen og blive afhængig, dårlige optagelser afsløres ret nådesløst.

Tekniske detaljer:

Ohm/Watt/dB 3,6/20/86
Størelse (H*B*D) 122,0*17,0*23,0
Frekvens/Hz 42-20.000

For tiden ikke på lager.

 

Klik på billederne i galleriet

 

 

Dansk (DK)

Nyhedsbrev



Modtag HTML?

On line shop

Køb vore produkter og løse højttaler enheder i den grønne on-line shop
GreenTechCenter