We use Markaudio full range drivers

Alpair-6.2-retail-package

Image 1 of 14

Alpair 6.2 retail package

Markaudio fuldtone enheder

Markaudio fuldtone enheder fra Hong Kong er i en klasse for sig. Mark Fenlon kan noget med design elektromekaniske systemer og membraner, som ikke mange matcher.

Fremfor at gentage hele historien her, så vil vi anbefale de teknisk interesserede i at læse mere direkte på Markaudio’s website her…

For os har en række karakteristika været afgørende:

  • Membranen er konstrueret helt specielt med en avanceret flerlagsprocess, der gør den exceptionel stabil på trods af den meget tynde konstruktion. Vi mener dog at det mest specielle ved membranen er den udformning, hvor kurven som membranen udvider sig efter består af en meget kompleks figur med 7 segmenter, hvor de fleste andre højtalerenheder har 1 eller 2. Dette giver den usædvanlige tredimensionelle oplevelse af lyden.
  • Kantophænget og det bagerste ophæng er ultra lette og meget bløde i frem-og-tilbage retningen, men styrer membranen meget præcist sideværts. Dette giver den meget fine transient gengivelse, det er simpelthen meget nemt for forstærkeren at få højttalermembranen til at flytte sig præcist derhen, hvor musikken siger den skal være. Tunge membraner og stive ophæng giver alt andet langsomme transienter.
  • Center “knappen” (cap) er med til sammen med membranens multiresonante egenskaber at gøre det muligt for en enkelt enhed at dække hele det hørbare område, med god spredning af lyden vel at mærke.

Der er ingen tvivl om at vores samarbejde med Markaudio er en meget vigtig ingrediens i vores målsætning om at levere overbevisende lyd til musikelskere. Vore første prototype med andre enheder var noget “tamme” ved siden af det resultat vi står med nu.